Hans Lindbergs hustru: – Jeg er stolt af ham

Hans Lindbergs hustru: – Jeg er stolt af ham

Da kendte.dk talte med Hans Lindberg forud for VM i herrehåndbold først på året, var den 41-årige fløj uafklaret i forhold til sin kontrakt med den tyske håndboldklub, Füchse Berlin.

Snuden hjemefter

Han gjorde sig sådan set klar til at vende snuden hjem til Danmark, men en måneds tid efter blev der alligevel bejlet til håndbold-veteranen om at tage en sæson mere frem til sommeren 2024.

Og det takkede han ja til efter at familien har boet 16 år i Tyskland.

– Det går meget godt. Kroppen har det fint, jeg synes, det er sjovt, og kan stadig sætte de unge på plads, siger Hans Lindberg til kendte.dk ved Røde Kors ’Klub 10’-arrangementet søndag i Ragnarock Roskilde.

– Så ser jeg ingen grund til ikke at fortsætte, siger Hans Lindberg, der blev kåret som bedste højre fløj i den tyske bundesliga efter en sæson som den mest scorende nogensinde.

– Det er velfortjent

Hustruen Jeanette Mackenhauer satte ord på den danske landsholdsspiller sportslige præstation.

– Jeg er stolt af, at han fortsætter. Jeg ved, hvor hårdt et arbejde, der ligger bag, så det er velfortjent, lyder det fra hende om mandens bedrift.

Fremtiden er på plads

Parret og deres to drenge Aron, syv og femårige Carl er dermed klar til at vende hjem i sommeren 2024, hvor den fremtidige karriere allerede er på plads.

Hans har nemlig en aftale med Høj Elitehåndbold i Ølstykke vest for København, der med glæde tager imod håndboldveteranen, når han bliver klar.

– Vi glæder os rigtigt meget, og så er vi spændte på at komme hjem, siger Hans Lindberg, og fortsætter:

– Så vi går og tænker på, hvor vi skal bosætte os, og finde skole til børnene.

– Der er mange ting at forholde sig til, siger han.

Hans Lindberg og hustruen Jeanette Mackenhauer glæder sig til at vende hjem til Danmark til næste sommer. (Foto: Kenth G. Madsen)

Henning Jensen har kæmpe succes som forfatter

Henning Jensen har kæmpe succes som forfatter

Da Henning Jensen som ung mand ankom fra Sydsjælland til en kostskole i København, begyndte han for første gang at folde sig ud på skrift.

Men skrivekløen blev kort efter erstattet af jagten på en karriere indenfor skuespillet.

– På mit værelse gik jeg i gang med at skrive 100 sider med blyant på en blok. Herefter stoppede jeg, og tog det så op igen mange år efter, siger den 80-årige forfatter.

Gudsbenådet skrivetalent

Hele 60 år gik der, før han genoptog sit forfatterskab og med et Gudsbenådet skrivetalent.

Henning Jensens to erindringsbøger ’Gennem Glasvæggen’ fra 2020 og ’En Skidt Knægt’ fra 2022 er nemlig blevet en rigtig succeshistorie.

Flot debut

– Det går rigtigt, rigtigt godt, lyder det til nytomkendte.dk ved premieren for nylig på ’De Gerrige’ i Odd Fellow Palæet i København.

Hans to bøger har hver især solgt over 14.000 eksemplarer, så han bekvemt kan skrive bestsellerforfatter på visitkortet.

Det er en utrolig flot bedrift i et lille land som Danmark.

Grim måde

Og det skete for fem år siden, da han forlod teatret efter 48 år som højprofileret skuespiller på de skrå brædder.

– Efter at jeg stoppede, fik jeg tid til skrive, og jeg har ikke savnet skuespillet i et sekund, erkender han.

– Det var også en lidt grim måde, at det sluttede. Jeg blev ikke fyret, men næsten, afslører den folkekære skuespiller, der dog ikke helt er stoppet med at optræde.

De seneste par år han takket ja til små filmroller i ’Riget Exodus’ og ’Buster’.

Træt efter hjerneblødning

Henning Jensen fik en mindre hjerneblødning for 1 ½ år siden.

– Det går meget godt efter omstændighederne, men jeg er træt, og så er det godt at sidde på en stol bag en computer, siger han videre.

Og snart er han klar med en ny udgivelse.

– Jeg er foreløbigt i gang med min tredje bog. Det er en krimi og halvvejs biografi. Jeg mangler kun at aflevere et kapitel, siger Henning Jensen.

Bogen forventes at udkomme hos Gyldendal i starten af det nye år.

Henning Jensen er blevet en succeshistorie med sit forfatterskab. Her er han ledsaget af skuespiller-hustruen, Solbjørg Højfeldt til premiere i Grønnegårds Teatret. (Foto: Kenth G. Madsen)

Alice Vestergaard: – Så svært er det

Alice Vestergaard: – Så svært er det

Den tidligere journalist Alice Vestergaard har oplevet et turbulent år med rystelser siden manden, Uffe Ellemann-Jensen, sidste år i juni døde i en alder af 80 år.

Det fortæller hun til nytomkendte.dk ved premieren på ’De Gerrige’ i Odd Fellow Palæet.

Skilte sig af med huset

Det smukke rækkehus på Sundvænget i Hellerup, hvor parret havde boet i 38 år, skilte hun sig af med kort efter dødsfaldet.

Boligen med udsigt til Øresund blev solgt for en svimlende sum af 68 mio. kroner, så den 85-årige enke er bestemt ikke i pengenød.

Er flyttet i lejlighed

– Jeg er flyttet, og bor i Tuborg (lejlighedskompleks i Hellerup, red.). Det er faktisk dejligt. Her er både udsigt til Øresund, og der er elevator. Det er noget for gamle mennesker som mig, så det er fint, lyder det fra Alice Vestergaard.

– Det går godt

– Det har ikke været svært at undvære huset. Hver ting har sin tid. Sådan er det, og jeg skulle i hvert fald ikke bo der alene, siger hun, hvis søn, forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen, 49, gik ned med stress i februar.

– Det går godt, og han kommer snart tilbage, lover hans mor.

Tidligere i år udtalte hun i et interview med Billed Bladet, hvordan det går med sønnen.

– Vi taler meget sammen. Det har vi altid gjort. Og han skal bare have hvilet ud. Han skal have gået nogle ture, kløvet noget brænde og leget med sin mindste søn. Han skal nok komme igen. Heldigvis har han en dejlig kone, som tackler ham smaddergodt, sagde hun.

Jakob Ellemann-Jensen bor i Birkerød med hustruen Anne Marie Preisler. Parret har en søn på fire år, mens han også har yderligere to store børn fra et tidligere forhold.

Alices Vestergaard trives trods rystelser i familielivet i det seneste års tid. (Foto: Kenth G. Madsen)