Komiker med ny kæreste

Komiker med ny kæreste

Amin Jensen er en af Danmarks mest kendte sværvægtere, men dog ikke indenfor boksesporten.

Kom som tilskuer

Ved ’Danish Fight Night’ i Royal Arena lørdag aften dukkede komikeren op på den røde løber ledsaget af sin nye kæreste Heidi for at opleve stævnet fra tilskuertribunen.

Mødtes hos fælles venner

– Vi har været sammen i et halvt år, og mødtes gennem fælles venner, lød det fra den 54-årige sanger og skuespiller.

Skræmt

– Vi har det rigtigt godt, og det er første gang, Heidi skal se en boksekamp live. Hun er lidt skræmt, men jeg har fortalt, at det er sjældent med voldsomme knockouts, fortsatte Amin Jensen.

Styr på vægten

I forhold til formkurven har Amin Jensen lykkedes med at fastholde et vægttab på 28 kilo efter sidste års deltagelse i livsstilsserien ’Snyd din alder – yngre på 12 uger’.

Tager kolde bade

– Jeg passer min faste, og tager kolde bade under bruseren om morgenen. Det sidste har jeg selv tilført. Jeg får et kick, synes jeg.

Hun har to børn og han tre

Amin Jensen blev single tilbage i december 2021, hvor ham og kæresten Bente Dalsgaard gik fra hinanden efter et ni år langt forhold.

Han har tre døtre fra to tidligere forhold, mens Heidi har to børn.

Amin Jensen og Heidi har været sammen i et halvt år, men bor fortsat hver for sig. (Foto: Kenth G. Madsen)

Mistede stemmen

Mistede stemmen

I mange år har Amin Jensen været i stand til at fremføre de store tenorsange af Luciano Pavarotti.

Ramt af covid 19 som de fleste af os under corona-perioden, gav symptomerne sig hos ham også udslag på stemmebåndet.

Enhver sangers mareridt, og på et tidspunkt troede han, at det var slut med den side af sagen.

Ramt af halsvirus

– Anden gang jeg blev ramt, fik jeg en halsvirus.

– Og da røg toppen af stemmen, afslørede Amin Jensen til nytomkendte.dk ved repremieren på ’Tryllefløjten’ i Operaen for nylig.

Men stemmepragten kom dog tilbage igen.

Tenor stopper en dag

– Så jeg synger stadig Pavarotti-sange, men skal samtidig være bevidst om, at tenor er noget, der ofte stopper, når man rammer de 60-65 år og måske allerede før, lød det videre.

– Heldigvis kan jeg stadig nå tenorhøjden, tilføjede den 53-årige skuespiller, sanger og komiker.

130 jobs med cirkus

Til operaforestillingen blev Amin Jensen ledsaget af datteren Lærke på 15 år, og det var første gang, de skulle opleve ‘Tryllefløjten’.

– Jeg har lige gennemført 130 jobs med Cirkus Baldoni, og nu er der så jobs med julefrokoster, hit med banko og den slags for resten af året, sagde Amin Jensen, der i cirkus fungerede i rollen som sprechstallmeister.