Til minde om Lille Palle
Traditionen tro var 79-årige Bjarne Lisby på plads med gutterne ved stambordet under fredagens åbningsfest i Tivoli-restaurant ’Grøften’.
Døde i december
Der manglede dog et kulørt indslag, nemlig Lille Palle som udåndede 80 år gammel i december sidste år.
Hævede glassene
Til minde om deres afdøde ven, harmonikaspilleren, hævede sangerne Bjarne Lisby, Peter Vesth, James Rasmussen og bugtaleren Peter Palsgaard snapseglassene til en skål.
Mærkelige bemærkninger
– Det er et savn og noget underligt noget. Men vi hilser på ham med et lille glas, og tænker tilbage på nogle af hans mærkelige bemærkninger, som vi har grinet meget af, lød det fra Bjarne Lisby, der har været her mange gange før.
’De gamle bukser’-sanger
– Lille Palle og jeg blev første gang inviteret for 30 år siden. Der gik mange år, hvor vi sad indenfor, men det sjove skete udenfor, så jeg blev skrevet op til et ledigt bord.
Overtog bordet
– ’Den enes død, den andens brød’, for jeg overtog bordet efter Poul Glargaard i 2011 (afdød skuespiller, red.), og har vogtet om det med ære siden, forklarede ’De gamle bukser’-sangeren, og fortæller videre om savnet.
Vittighed i ærmet
– Lille Palle var en dejlig fyr, der forstod at sætte gang i et selskab.
– En gang imellem må jeg tage mig selv i, at jeg savner ham, når jeg har en ny vittighed i ærmet, som han skulle have hørt. Men det kan af gode grunde ikke lade sig gøre, sagde Bjarne Lisby vemodigt.
Se flere videoer herunder:
Lille Palle var savnet ved stambordet i ‘Grøften’. Her er et billede fra en tidligere lejlighed. Han døde i sidste år i december, og Bjarne Lisby sendte ham en tanke. (Foto: Privat)