Blev fejret i Italien

Blev fejret i Italien

En glad Alberte Winding modtog torsdag aften den prestigefyldte ’Danish Music Awards’ Ærespris 2023 i ’The Plant’, København.

– Jeg har vidst det længe

– Det har været rigtigt dejligt. Jeg har vidst det siden sensommeren, sagde ’Lyse Nætter’-sangeren til nytomkendte.dk forud for prisfesten.

Den bedste pris at få

– Jeg har haft tid til at gå og nyde det, og det er en fin anerkendelse fra branchen. Den bedste pris at få, lød det rørt fra den 60-årige sanger og forfatter – også kendt fra DR-succesen ‘Bamse og Kylling’, hvor hun folder sig ud som ‘Luna’.

Blev fejret med børnene

Det skarpe hjørne rundede Alberte i august, hvor hendes 18 år yngre musikermand, Andreas Fuglebæk, hendes børn Josefine, 34, William, 31 og deres kærester blev inviteret til fødselsdag-fejring under sydens sol og sommer i Italien.

Serenader under stjernerne

– Det var helt fantastisk. Serenader under stjernerne, beskrev Alberte Winding om øjeblikket, hvor hun blandt andet fik en rejse til Paris i fødselsdagsgave af datteren.

Travlhed

– Men jeg arbejder alt for meget, sagde hun med henvisning til travlhed i hverdagen.

Giver koncerter og skriver romaner

– Andreas og jeg spiller mellem 60 og 100 koncerter om året. Så vi er meget ude, og samtidig skriver jeg romaner. Men jeg tror, vi er ved at finde balancen i det, mente hun, der optræder for et publikum med stor aldersmæssig spredning.

En del af historiefortællingen

– Folk kommer for at mindes, og de har måske hørt ’Tju bang Chokolademand’ som barn. Jeg har på fornemmelsen, at jeg er en del af deres historiefortælling. Det er meget rørende, forklarede hun om sine oplevelser efter mange år i branchen.

 

Se flere billeder herunder:

 

 

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Et opslag delt af Alberte Winding (@albertewinding)

Alberte Winding blev hædret med den prestigefyldte ærespris ved ‘Danish Music Awards’ efter mangeårige bidrag med musik og andre kulturelle indslag fra hendes hånd. Alberte var ledsaget af sin 18 år yngre mand, guitaristen Andreas Fuglebæk. De blev gift i 2015. (Foto: Kenth G. Madsen)

Sanger: Har kongelig beundrer

Sanger: Har kongelig beundrer

Det er alment kendt, at Kronprinsen har stor veneration for musik.

Det giver sig hver sommer udslag i besøg på diverse festivaler, hvor han ofte hilser på musikerne backstage.

Slog sig løs

I år slog han sig blandt andet løs ved ’Musik I Lejet’ i det nordsjællandske ferieparadis Tisvilde sammen med sønnen Prins Christian.

Kom pludselig backstage

Her var nytomkendte.dk vidne til, at Kronprinsen midt under en eftermiddags-koncert med Pil pludselig besluttede sig for at gå bag scenen med en fadøl i hånden for at hilse på den 32-årige sanger.

Dukkede op til prisfest

Hvad der kom ud af besøget, blev afsløret torsdag aften, da Pil dukkede op som en af de nominerede til prisfesten ’Danish Music Awards’ på ’The Plant’ i København.

Hvor kender I hinanden fra?

 – Jeg stod på scenen, og fik det først at vide bagefter. Jeg ved ikke, hvor vi kender hinanden fra, men jeg ved da godt, hvem han er, svarede Pil, der altså var overrasket over Frederiks besøg, men desværre ikke nåede at hilse på den kongelige.

Han går frit rundt

– Men det er spændende, at han lige skulle hen og kigge lidt. Han kan jo sikkert gå frit rundt på pladsen, mente hun.

Beæret over han havde lyst

Og hun fortsatte:

– Jeg var bare beæret over, at han havde lyst til at liste rundt på scenen, lød det fra ’Dronning af Månen ’-sangeren.

Ikke første gang

Men det var ikke første gang, Pil stødte på den kongelige beundrer, afslørede hun videre.

Sad forrest

– Ved en anden koncert sad han forrest blandt publikum, og jeg blev en smule paf over, at han sad der, huskede Pil.

Til gode at hilse på Frederik

– Man kan håbe, han kan lide min musik, men jeg har stadig til gode at hilse på ham. Det ville glæde mig, sagde hun om det pudsige sammentræf med Frederik.

Kronprins Frederik er åbenbart beundrer af sangeren Pil, siden han dukker op til hendes koncerter i tide og utide. (Foto: Kenth G. Madsen)

Den snor sig

Den snor sig

I den nye ’Hunger Games: The Ballad Of The Songbirds and Snakes’ spiller slanger en rolle.

Det faktum fik den tidligere realitystjerne Nikita Klæstrup og kæresten Mikkel Christensen at føle på egne kroppe ved ankomsten til premierefilmen onsdag aften i Imperial.

– Er den ikke sød?

Her fik de et par levende slanger i favnen uden at blive forskrækket.

– Det går godt. Vi har fået en slange. Er den ikke sød. Den virker kærlig, sagde Nikita Klæstrup til nytomkendte.dk med krybdyret snoet om armen.

Hun var til lejligheden iført en fræk top med åndehuller til barmen.

På nær edderkopper

– Den er fin. Jeg kan lide alle dyr på nær edderkopper, lød det videre fra den 29-årige influencer, der udmærket kender til slangernes funktion i science fiction-dramaet.

Klar til julerejse

– Jeg er nemlig kæmpe ’Hunger Games’-fan, og har læst alle bøgerne, så jeg ved, hvorfor de er her, forklarede hun, der sammen med kæresten Mikkel er klar til en ferierejse til Ægypten i juledagene.

– Vi glæder os til at fejre nytåret dernede, sagde hun.

Barmen fik næsten frit udsyn hos Nikita Klæstrup ved ankomsten til ‘Hunger Games’ i Imperial. Den tidligere realitystjerne var ledsaget af kæresten Mikkel Christensen. (Foto: Kenth G. Madsen)