Fejres med bobler

Fejres med bobler

Seerne kan glæde sig til søndag 3. marts, hvor den længe ventede premiere på 10. og sidste sæson af succes-serien ’Badehotellet’ finder sted.

Afsked med Lydia

For Sonja Oppenhagen betyder det, at hun må tage afsked med Lydia.

En rolle som hun har mestret fra start til slut gennem alle produktionsårene.

– Jeg må leve med det

– Det er okay. Nu har vi spillet det i 12 år, og jeg er nødt til at leve med ikke at skulle det længere.

Det sagde den 75-årige skuespiller til nytomkendte.dk ved ’Robert Prisen’ lørdag aften i Tivoli Hotel .

Udsat for alvorligt uheld

Midt under sommerens optagelser til ‘Badehotellet’ blev Sonja Oppenhagen udsat for et alvorligt uheld, så hun måtte en tur på skadestuen.

– Jeg flækkede og brækkede min knæskal, så der gik nogle uger, hvor jeg ikke kunne noget. Men så tog vi bare optagelserne senere, forklarede ‘Matador-stjernen om den ufrivillige pause.

Deltager i fejring

– Jeg har det fint igen, fortalte skuespilleren, der i slutningen af måneden skal deltage i fejringen af danskernes foretrukne tv-serie.

Tophemmelige afsnit vises

Champagnen kommer nemlig til at flyde ved en særlig gallaaften for inviterede gæster.

Her vises de første to tophemmelige afsnit inden offentliggørelsen for seerne på  TV 2’s platforme.

Prøver på Folketeatret

Sonja Oppenhagen har sideløbende med de årlige optagelser til ‘Badehotellet’ også spillet en del teater, og om et par dage starter hun prøver på stykket ‘Nye Tider’ på Folketeatret.

Spytter på Ulf

Spytter på Ulf

Den grønne skuespiller Fanny Bornedal kom på noget af en opgave, da hun spillede overfor garvede Ulf Pilgaard i ’Nattevagten 2’.

Hun måtte nemlig gøre noget, som hun ikke umiddelbart havde lyst til under optagelserne, hvor hun skulle sende en spytklat af sted i ansigtet på den 83-årige skuespiller.

– Det gør du bare

– Jeg spurgte, om han var sikker på, at jeg skulle gøre det. Og han svarede:

–  Det gør du bare! afslørede den 23-årige hovedrolle til nytomkendte.dk ved ’Robert Prisen’-uddelingen i Tivoli Hotel lørdag aften.

I filmen optræder han som den uhyggelige psykopat Wörmer, der utvivlsomt har gjort sig fortjent til den behandling, mens hun ses i rollen som den nattevagten Emma.

Folkekær skuespiller

– Men det var lidt svært at spytte på en så folkekær skuespiller, måtte datteren til filminstruktøren Ole Bornedal sande.

Begejstret for samspillet

Men usikkerheden blev vendt til begejstring over samspillet mellem de to.

Dybt professionel

– Jeg kunne godt mærke, at han havde lavet det her i mange år. Han var så dybt professionel, og det var virkelig fantastisk, lød det fra Fanny, der fik stort udbytte af sin første store rolle.

På plakaten i stor DR-serie

– Det har givet mig en masse erfaring, og jeg kan tage vildt meget med mig, fortalte skuespilleren, der også er på plakaten i ’Carmen Curlers’ på DRTV.

Fanny Leander Bornedal kom lidt i tvivl om lødigheden i at sende en spytklat af sted mod Danmarks folkekære skuespiller Ulf Pilgaard. (Foto: Kenth G. Madsen)

Stor mundfuld

Stor mundfuld

Misbrug, depression, selvmordsforsøg og skilsmisse. Paprika Steen har skildret forfatteren Tove Ditlevsens hårde liv i ’Toves Værelse’ både på teater og film.

Årets kvindelige hovedrolle

For sidstnævnte modtog den 59-årige skuespiller en velfortjent ’Robert Prisen’ for årets kvindelige hovedrolle på Tivoli Hotel lørdag aften.

Rørt og nervøs

– Jeg havde slet ikke regnet med det, så jeg var både rørt og lidt nervøs, sagde Paprika Steen til nytomkendte.dk efter overrækkelsen.

– Det har været hårdt

– Det betyder rigtigt meget, da rollen har været en stor mundfuld at komme igennem.

Fra 2016 og frem til 2022 har Paprika Steen levet sig ind Tove Ditlevsens liv og spillet hende et utal af gange. Først på de skrå brædder ad to omgange og siden filmen, som har kastet en ærefuld pris af sig.

Lagt på hylden

– Jeg har haft hende i kroppen så lang tid, og nu har jeg lagt hende på hylden, lød det fra prismodtageren.

Symbolsk med Mads Mikkelsen til stede

I takketalen nævnte hun også Mads Mikkelsen, der var til stede for at modtage en ’Robert’ for bedste mandlige hovedrolle i ’Bastarden’.

– Det var der noget symbolik i, at han var til stede, sagde hun med henvisning til minderne og samarbejdet mellem de to skuespillere for år tilbage, inden han blev en international filmstjerne.

Bagefter fik han da også et kram, hvor han sad til bords i salen.

Ham læner hun sig op ad

I dag læner hun sig op ad en anden dygtig herreskuespiller, nemlig Lars Brygmann, som spillede overfor hende i ’Toves Værelse’.

Paprika Steen måtte lige hilse på Mads Mikkelsen, med hvem hun tidligere har haft et tæt samarbejde. Det var inden, han blev international filmstjerne. (Foto: Kenth G. Madsen)