Bodil Jørgensen forbedrer forholdene

Bodil Jørgensen forbedrer forholdene

Bodil Jørgensen har allerede oplevet mange store øjeblikke på scenen med ‘Cirkusrevyen’. (Foto: Kenth G. Madsen)

Når man som Bodil Jørgensen, Niels Ellegaard, Niels Olsen, Merete Mærkedahl og Mads Knarreborg hver dag gør grin med årets kendis-kolbøtter i ‘Cirkusrevyen’, så er det måske også passende, at de selv smager på mosten.

Det skete søndag aften i Teltet på Bakken, hvor personalet var samlet om stegt flæsk og persillesovs i anledning af halvvejsfesten.

Op og ned i elevator

Efter 50 forestillinger er det nemlig traditionen i den anledning at bytte rundt, så de, der normalt er bag scenen, springer op og gasser dem, der underholder til hver dag på de skrå brædder.

– Gud, har jeg virkelig kørt op og ned ad den elevator i scenen så mange gange, siger Bodil Jørgensen til kendte.dk.

Kræver gode muskler

Den 62-årige skuespiller fik sin debut i år, og med den erfaring, hun har høstet rundt omkring i årenes løb, reflekterede hun over oplevelserne.

– Det kræver gode muskler og kræfter at spille så mange gange, men man får så meget tilbage af publikum, siger Bodil Jørgensen før personalerevyen går i gang.

– Det er helt vildt at opleve, når knap 1000 mennesker griner på samme tid, lyder det videre.

– Den store kærlighed, vi har mødt ved at starte på en frisk herude, har også været meget givende, siger hun, der sideløbende er i gang med optagelserne til de sidste afsnit af ’Badehotellet’.

Første gang nogensinde

Som noget nyt har Bodil Jørgensen præsteret at få indført sommerferie til personalet i uge 28 og 29, så Cirkusrevyen derfor er lukket i den periode.

– For første gang nogensinde. Jeg må bare erkende, at jeg har hårdt brug for den sommerferie efter mange opgaver i årets løb, så det er nok mig, der står bag, afslører hun ydmygt, og fortæller dernæst, hvor turen går hen.

– Vi skal til Ligurien i Italien, hvor vi har et lille hus, afslørede hun om sin private familieudflugt med mand og datter.

Se mere nedenfor:

 

Så festligt gik det for sig ved halvvejsfesten hos Bodil Jørgensen, Niels Olsen, Mads Knarrenborg, Merete Mærkedahl, Joy-Maria Frederiksen og Niels Ellegaard inden de selv blev til grin. (Foto: Kenth G. Madsen)

Privat ven med kendt tv-kok

Privat ven med kendt tv-kok

Bagedystvinderen fra 2019, Frederikke Legaard er blevet tv-par med den kendte kok, Adam Price.

Og der er opstået mere end blot et kollegialt forhold.

Det afslører hun overfor kendte.dk ved premieren på ’No Hard Feelings’ i MovieHouse Hellerup.

Fantastisk samarbejde

– Det er fantastisk at arbejde sammen med Adam Price. Vi hygger os virkeligt meget, og har fået et godt venskab ved siden af, siger den 29-årige kunstner.

I ’Berømte Måltider’ Vi fortolker de måltider fra film, serie og litteratur.

Næste gang står der ’Matador’ på menuen, som parret går i dybden med i to programmer, der sendes 29. juni og 6. juli.

– Vi deles meget om det. Jeg er god til noget, Adam til noget andet, siger hun.

Sådan går det privat

Privat blomstrer kærligheden hos Frederikke Legaard til Bastian, 30. De har været sammen i nogle år.

– Vi er kærester, forelskede og glade for hinanden, fortæller hun, der skal i sommerhus både i Sverige og Danmark, hvor der skal geares ned i sommerferien.

Til daglig arbejder Frederikke som fuldtidskunstner, hvor hun inkorporerer bagning og madlavning som en del af sit koncept.

Se flere billeder nedenfor:

 

Så fine bliver de, når der køres Matador-tema i ‘Berømte Måltider’ på DR 29. juni og 6. juli. (Foto: Jais Tellervo Hansen / A&M Productions)

Frederikke Legaard og Adam Price er kommet tættere på hinanden også privat. (foto: Kenth G. Madsen)

Realityvært: Sådan er min kæreste

Realityvært: Sådan er min kæreste

Der er er sket nogle ændringer i nye afsnit af ’Paradise Hotel’, som starter op efter sommer.

Det afslører Rikke Göransson til nytomkendte.dk ved premieren på ’No Hard Feelings’ i MovieHouse Hellerup.

– Jeg har fået en medvært, og det har været superskønt, siger den 37-årige vært, der har løftet rollen flere gange tidens løb i den populære realityserie.

Hendes nye medvært

Optagelserne har fundet sted i Mexico, og Rikke Göransson var sammen med Olivia Salo, der tidligere har været solovært på programmet.

– Det har jeg nydt, og det er dejligt med lidt pingpong.

– Jeg tror også det giver programmet et ekstra lag, at vi står to kvinder, der har det fedt, mener Rikke Göransson, der herefter løfter sløret for, hvordan det går med kærligheden på den private front.

– Jeg har en sød, sød kæreste, og vi skal på Roskilde Festival sammen med fælles venner, lyder det videre om planerne for sommerferien, der bare skal bruges til afslapning.

Rikke Göransson åbner op om nye afsnit af ’Paradise Hotel’ og den private kærlighed. (foto: Kenth G. madsen