Lasse Rimmer og hustru kæmper for kærligheden

Lasse Rimmer og hustru kæmper for kærligheden

Først den ene vej, og så den anden vej.

Parret blev gift i 2019, men allerede to år efter annoncerede Line Hoffmeyer på de sociale medier, at hun og Lasse Rimmer skulle skilles.

I efteråret 2022 fandt de dog melodien igen, og Lasses hus i Karlslunde syd for København, som de på daværende tidspunkt fraflyttede, er parret nu på vej tilbage til.

Renoveringen skal lige være færdig, og så kæmper de igen for kærligheden under samme tag.

Det fortæller de til nytomkendte.dk ved premieren på ’No Hard Feelings’ i MovieHouse Hellerup.

Klar til indflytning

– Der er røget en masse møbler den ene og den anden vej, men vi skal nok nå at få mange møbler igen, siger Lasse Rimmer om bestræbelserne.

– Vi regner med at være klar til indflytning i slutningen af juli starten af august, lyder det fra den 51-årige vært på ’Stormester’.

– Men nu skal vi først i sommerhus i Nordjylland, supplerer hans 31-årige influencer-hustru, der fik et donor-hjerte i 2012, og som hun med jævne mellemrum går til kontrol med hos lægerne.

– Jeg elsker det

 Lasse Rimmers hjertebarn er i øvrigt programmet ’Stormester’, hvor han har været vært siden starten i 2018.

– Jeg elsker det. Det begyndte med, at jeg på twitter efterlyste en dansk udgave af det britiske ’Taskmaster’. Ni dage senere kom jeg til en jobsamtale på TV 2, der netop havde købt formatet, og jeg blev antaget til opgaven, forklarer han.

– Så det håber jeg, fortsætter så længe som muligt, siger Lasse Rimmer, der også er vært på TV 2 Fri-serien ’Krejlerkongen’.

– For et par år siden fik jeg oplyst, at programmet var blevet vist tre gange om dagen i et år. Det svarer til 1000 gange, siger han om sin umådelige fremtoning på tv-skærmen.

Lasse Rimmer og Line Hoffmeyer har fundet melodien igen, og flytter snart tilbage til villaen i Karlslunde syd for København. (Foto: Kenth G. Madsen)

 

Gustav Salinas åbner op om hårdt år

Gustav Salinas åbner op om hårdt år

To skridt frem og et tilbage.

Det seneste år har der været nogle bump på vejen hos Gustav Salinas.

Det fortæller realitystjernen og fitness-fyren ærligt om til nytomkendte.dk ved premieren på ’No Hard Feelings’ i MovieHouse Hellerup.

– Det seneste år har været lidt voldsom, da mig og min kæreste gik fra hinanden og min mormor døde, siger 32-årige Gustav om de største skuffelser og sorger i årets løb.

– Det skal bare nydes

Men han har valgt ikke at gå slukøret rundt.

– Det er sommer, jeg er single, og det skal bare nydes, siger han, der sammen med ekskæresten Mulle ejer Salinas Slik, som er blevet et så populært sukkerfrit produkt, at nogle af supermarkedskæderne har taget det ind i varesortimentet.

Lukker og åbner nyt

Bagved ligger mange overvejelser hos realitystjernen.

– Jeg har haft rigtig mange ting i luften. Lukket et online-univers og åbnet et andet et nyt, fortæller han.

– Måske et luksusproblem, men jeg kan godt føle mig stresset ind i mellem med så mange bolde i luften, lyder det fra Gustav Salinas, der er med i nye afsnit af ’Stjerner I Trøjen’ til efteråret på Discovery+.

 

Gustav Salinas er til efteråret klar til en ny omgang ’Stjerner I Trøjen’ på Discovery+ sammen med blandt andre Mai-Britt Watt og Jannie Ree. (Foto: Kenth G. Madsen)

Laura Bros donor-barn: Vild med bold

Laura Bros donor-barn: Vild med bold

Der er ingen tvivl om, hvad noget af sommeren skal bruges til hos Laura Bro.

– Henry skal på fodboldlejr, fortalte hun til kendte.dk, da Grønnegårds Teatret for nylig havde premiere på ’De Gerrige’ i Odd Fellow Palæets have.

Fik barn alene

For ti år siden valgte den 51-årige ’Borgen’-skuespiller at få et barn alene ved hjælp af en donor, og sønnen der kom ud af den kunstige befrugtning, har udviklet sig til at blive en sand boldvirtuos.

– Jeg er imponeret

– Han spiller fodbold seks timer om dagen, og jeg er imponeret over, at han kan holde til det, lød det fra alenemoren, der følger sønnen i tykt og tyndt både på trænings- og kampdage.

Til august er der så fokus på Laura Bro, når hun skal optræde sammen med blandt andre Preben Kristensen, Kristian Halken, Sonja Oppenhagen og Maria Reuther på Børglum Kloster i Nordjylland.

Skal spille vandreteater

Førstnævnte skuespiller er idémanden til såkaldt vandreteater, hvor publikum ledes rundt på historiske steder, og hvor de møder nogle berømte gæster og forfædrene, som har tilbragt tid på stedet.

I rollerne som blandt andre H.C Andersen og Marie Krøyer ses de forskellige optrædende.

– For at gøre det levende har vi en fantastisk dramatiker, der skriver monologerne til os, fortalte Laura Bro, der glæder sig til at føre  opgaven ud i livet.

Udover fodboldlejr står der også et højskoleophold samt sommerhus på ferieprogrammet hos Laura Bro og sønnen Henry. (Foto: Kenth G. Madsen)