Flytter til bjergene i Schweiz

Flytter til bjergene i Schweiz

Den dobbelte danske Tour de France-vinder Jonas Vingegaard vinkede i dag fra balkonen på Københavns Rådhus til de mange tusinde danskere, der var mødt frem for at hylde ham.

Vinker farvel

 Og måske var det også et farvel-vink til Danmark og danskerne.

Da han vandt søndag, sagde hans kone Trine – de blev gift i al hemmelighed i juni – at de muligvis ville rykke udenlands til et sted med bjerge, så Jonas kan træne.

Og den udtalelse byggede Jonas Vingegaard selv videre på onsdag, da nytomkendte.dk mødte ham til pressemødet forud for hyldesten på Rådhuspladsen.

Færre rejser

– Vi overvejer Schweiz. Frida er ikke så meget for alle rejserne, og hun har behov for en fast base, sagde Tour de France-helten.

I Schweiz har familien større mulighed for at tilbringe tid sammen, da faciliteterne gør ham i stand til at blive i nærheden af deres kommende hjem uden at skulle rejse til bjergrige områder for at træne.

De betyder alt

At familien er vigtig for ham, understregede den 26-årige cykelrytter endnu en gang.

– De er med mig rundt, og det betyder alt.

– Jeg kunne ikke have vundet Tour de France uden dem, sagde han.

I Tivoli blev Jonas Vingegaard, hustruen Trine og deres datter Frida kørt med Tivoli-toget frem til hyldesten på Plænen. (Foto: Kenth G. Madsen)

Den nye provins-Søren Ryge

Den nye provins-Søren Ryge

Nok en gang stillede uforlignelige Jan Gintberg op som kommentator i boksen, da den traditionsrige Landliggerkamp blev afviklet i weekenden ved Højsandet i Rørvig.

Her stillede den lokale klub op mod et hold af kendisser.

Og selv om komikeren med sine 59 år på bagen ikke føler sig specielt gammel, så kan han ikke løbe fra at runde et skarpt hjørne, nemlig den 3. december.

Pønser på en fest

– Mine børn bliver større, og jeg fylder snart 60. Og det skal jeg mentalt indstille mig på, erkendte han overfor nytomkendte.dk, og fortsatte:

– Skal jeg købe en gammel Mercedes? Skal jeg få mig en tatovering på ryggen med Monica Ritterband? (tidligere DR-vært, red.) Hvad skal man? spørger han.

– Så jeg går og pønser på en fest, men først til foråret 2024, lød det fra Jan Gintberg, der ved samme lejlighed løftede sløret for nye afsnit af den populære DR-serie ‘På Kanten’ til september.

De får taletid

– Det handler om generationskløften, så jeg er ude at tale med en masse unge mennesker. Nu får de al den taletid, de har råbt og skreget om, forsikrede Jan Gintberg.

– Så jeg har været rundt i Danmark for at se, hvad de unge går og roder med.

Og Jan Gintberg føler nærmest at han har overtaget rollen efter et andet stort DR-værtklenodie.

– Efterhånden er jeg blevet den nye Søren Ryge, der altid besøger randområderne og provinsbyerne.

– Danmarks Radios provins-Søren Ryge. Det er mig, erklærede Jan Gintberg om sin nye rolle.

 

Til Landliggerkampen i Rørvig, hvor Jan Gintberg kommenterede fodboldfestlighederne foran et tusindtalligt publikum, udnævne han Stig Tøfting som tryghedsvagt. (Foto: Kenth G. Madsen)

Den sidste kæreste i mit liv

Den sidste kæreste i mit liv

Det ser ud til, at Rikke Göransson har skudt papegøjen med sin nye kæreste.

Det afslører feriebilleder på hendes Instagram, hvor hun hygger sig med en flot fyr under sydlige himmelstrøg nærmere betegnet den tyrkiske ferieby Marmaris.

Så meget betyder han

Ved premieren for nylig på ’Barbie’ i Imperial fortalte hun til nytomkendte.dk, hvor meget den nye kæreste betyder for hende.

– Jeg har aldrig mødt en som ham, og jeg er meget, meget glad. Og jeg tror, det er den sidste kæreste, jeg får i mit liv, lød det fra den 37-årige ’Paradise Hotel’-vært med et stort smil.

Var også til Roskilde Festival sammen

Hun var dog ikke ledsaget af ham i Imperial Bio.

– Jeg er meget glad, men har ham ikke med, fordi det er en Barbie-film, vi skal se. Det er ikke ham, fortsatte hun, der også i juni satte ord på kærligheden ved premieren på ’No Hard Feelings’ i MovieHouse Hellerup.

– Jeg har en sød, sød kæreste, og vi skal på Roskilde Festival sammen med fælles venner, sagde hun om ferieplanerne, der først og fremmest skulle bruges til afslapning.

Se ham her:

https://www.instagram.com/p/Cupq_baIO9z/?img_index=1