Gør det igen

Gør det igen

Sanne Salomonsen optræder med sangene fra succesalbummet ‘Sanne’ i april næste år. (Foto: PR foto)

I 1989 udgav Sanne Salomonsen albummet ’Sanne’, der blev en stor succes i hele Skandinavien.

Støves af

Og alle hitsene herfra støves af ved seks eksklusive koncerter til april 2024.

– Jeg glæder mig helt vildt til at spille mit største album igen fra start til slut, og i den samme ånd det blev indspillet, siger den 67-årige popstjerne i en pressemeddelelse.

Skønne band

– Sammen med min ven Claes Antonsen og hans skønne band, ’The Antonelli Orchestra’. Jeg er sikker på at det bliver specielt, lyder det videre.

Store hits

Publikum kan glæde sig til et gensyn med store hits som ’Kærligheden Kalder’, ’Hvis du forstod’ og ’Tænk på mig’.

Ikonisk album

Det ikoniske album gik som den første danske plade nogensinde nummer ét i Sverige, og solgte mere end en halv million eksemplarer i Skandinavien.

Musikken på albummet er skrevet af Rugsted & Kreutzfeldt, der også producerede.

Teksterne er af Thomas Helmig, Anne Linnet og Mats Ronander.

Også på engelsk

Albummet blev årets mest solgte danske rockalbum, og udkom året efter i en engelsk version med titlen ’Love Is Gonna Call’.

Moster Niller tjekker ind

Moster Niller tjekker ind

Fans af reality-stjerner kommer til at træffe bekendtskab med en af dem i skikkelse af Moster Niller fra ’Familien på Bryggen’

Han kommer til at tjekke ind i Paradise Hotel, og den nye udgave får premiere 31. oktober på Viaplay.

Skidesjovt

– Jeg tog af sted for at få nogle udfordringer, og har haft det skidesjovt. Det har været mit livs oplevelse, strålede Niels Laigaard til nytomkendte.dk ved Paradise Hotel-festen i Amager Bio i sidste uge.

– Jeg kunne tage af sted igen i morgen uden problemer, lød det videre.

Ung med de unge

– Jeg var alderspræsident, og tænkte, at nu skal jeg nok være ung med de unge, og så må de rollinger passe sig selv.

– Men det kom ikke til at passe, fortsætter den 32-årige makeup-artist.

– Det var dejligt mennesker alle sammen, og den yngste var 19 år.

Dramatiske øjeblikke

I forhold til oplevelsen af dramatiske øjeblikke kunne Moster Niller desværre ikke afsløre noget endnu.

– Det tog 1 ½ måned at optage i Mexico, men det har været det vildeste og den bedste oplevelse, sagde han videre.

Nyder berømmelsen

Niels Laigaard vil de næste tre måneder kunne nyde berømmelsen, der følger med reality-hittet.

Han har imidlertid også medvirken i andre programmer på tegnebrættet, men det er endnu for tidligt at sige noget om.

 

Sådan går forholdet

Sådan går forholdet

Da Andrea Heick Gadeberg i foråret blev optaget på Den Danske Scenekunstskole i Odense, måtte hun træffe et valg.

Rykkede til H.C. Andersens by

Hun besluttede at fraflytte sin forlovede Robert Jensen Buhl i København til fordel for en lejlighed i H.C. Andersens by, hvor hun nu bor sammen med vennen Tobias.

De går også på hold sammen.

– Vi er weekendkærester

– Vi har fået et nyt liv, hvor forholdet er sat på langdistance, lød det fra Andrea Gadeberg til nytomkendte.dk ved premieren på ’Hygge’ i Imperial Bio.

– Vi er weekendkærester, og så kommer der nye ting ud af det, forklarede den 24-årige ’Dansegarderoben ’-skuespiller videre om parforholdet.

Har ikke fortrudt

Andrea Heick Gadeberg har ikke fortrudt beslutningen om at hive tre år ud af kalenderen for at dygtiggøre sig.

– På den fede måde

– Det er nørderi på den fede måde, hvor vi går op i de grundlæggende detaljer med at optræde. Jeg elsker det, sagde hun, der også trives med sin roomie.

Spiller en flippet karakter

– Vi er gode venner i forvejen, så hvis der er noget, som er irriterende, så får vi det sagt. Det går perfekt, afslørede skuespilleren, der i komedien ’Hygge’ spiller en flippet karakter ved navn Laura.

Se flere billeder herunder:

 

 

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Et opslag delt af Andrea Heick Gadeberg (@andrea_heick_gadeberg)