Kærligt teamwork

Kærligt teamwork

Sidste fredag blev alle blæst bagover af begejstring, da Elva Wahlberg fra Søborg ved København fyrede rocknummeret ’Mother Mother’ af på ’X Factor’-scenen.

God figur

Ved trommesættet sad hendes far, Martin, og gjorde en bemærkelsesværdig god figur.

Bagefter omfavnede far og datter kærligt hinanden. De havde forberedt nummeret gennem tre dage.

– Sindssyg dygtig trommeslager

– Det var rigtig, rigtig dejligt at arbejde sammen med ham. Han er en sindssyg dygtig trommeslager, sagde den 19-årige deltager bagefter til nytomkendte.dk.

Begejstret for rock’n roll

Som de eneste i familien deler far og datter passionen for udøvende musik, og de er begge begejstret for rock’n roll-genren.

– Den jeg er 

– Jeg kunne her få lov at være fuldstændig, den jeg er. Nemlig en pige med store armbevægelser, der fylder lidt meget nogle gange, forklarede Oh Lands tilbageværende deltager.

Alt eller intet

Efter en tur i farezonen forrige fredag var det alt eller intet med sangvalget.

Med andre ord skulle der ske noget for at holde hjulet i sporet.

Videre til semifinalen

– Det var ikke normalt, men nu ønskede vi at vise Danmark, at jeg kan så meget mere. Man må være omstillingsparat i ’X Factor’, sagde Elva, hvis nummer blev så godt modtaget af seere og dommere, at hun gik direkte videre til semifinalen.

Megataknemmelig

– Konkurrencen er tilspidset, så jeg vidste godt, det var et sats. Og jeg er megataknemmelig for at være gået videre, lød det lettet.

 

Se mere herunder:

Elva fik hjælp af sin far Martin på trommer (nederst), og gik i fin stil videre til semifinalen. (Foto: Kenth G. Madsen og Lasse Lagoni)

Barne-stjerne fik nok

Barne-stjerne fik nok

Som 12-årig foldede Pelle Hvenegaard sig ud som barnestjerne i ’Pelle Erobreren’ fra 1987.

Her spillede han overfor Hollywood-stjernen Max von Südow, der døde som 90-årig i 2020.

Filmen blev for nylig genudsendt på DR, men det fik ham ikke til at ønske sig tilbage.

– Det er for tidligt

– Nej, jeg får ikke lyst til at rende rundt i bar røv og få pisk, sagde Pelle Hvenegaard sammen med familien ved Cirkus Arena-premieren på Bellahøj i København.

– Jeg har set den mange gange før, men jeg synes, det er for tidligt, at Ukhona (otteårig adoptivdatter fra Sydafrika, red.) skal se den, lød det videre.

Få roller siden

Selvom instruktøren Bille August modtog både ’Oscar’ og ’De Gyldne Palmer’ for filmatiseringen af Martin Andersen Nexøs roman, så har Pelle Hvenegaard ikke fortsat i skuespillersporet.

Det er kun blevet til enkelte roller på film og tv-serie.

Smed det som levevej

– Nej jeg savner ikke skuespillet. Jeg smed det som en levevej, da jeg var 25, fortalte den 48-årige forfatter.

Har været TV 2-vært

– Det trak ikke. Nu laver jeg bøger, podcast og ’Den Gode Gerning’ på de sociale medier, hvor vi hylder mennesker, der gør en forskel, fortalte han, der i løbet af karrieren blev uddannet journalist.

Han har også været TV 2-vært i forskellige programmer.

Pelle og Lassefar

’Pelle Erobreren’ handler om Pelle og Lassefar, der kommer til Bornholm fra Skåne som daglejere.

Filmen kan i øvrigt ses gratis på DRTV frem til 24. april.

 

Se flere billeder herunder:

Pelle Hvenegaard snuppede en ‘Oscar’ efter rollen i ‘Pelle Erobreren’ (nederst), men fortsatte ikke skuespillervejen. Her er den 48-årige forfatter sammen med hustruen Caroline og deres adoptivdatter Zoe Ukhona i Cirkus Arena. (Foto: Kenth G. Madsen og Per Holst Filmproduktion)

Thomas Eje flytter fra Als

Thomas Eje flytter fra Als

Thomas Eje skal medvirke i en ny omgang Tivolirevyen sammen med Lisbet Dahl og James Price i perioden 6. juni til 14. juli.

Hustruen flytter med

Det betyder, at han midlertidigt må flytte fra Als til København sammen med hustruen Katherine Scrivens.

Parret fungerer begge som kunstmalere.

– Jeg har lejet en lejlighed i København, hvor der også er mulighed for at male, sagde den 67-årige ’Linie 3’er ved åbningen af Tivoli forleden.

På gaden med ny bog

– Jeg har boet i København gennem 50 år. Især mærker man forskellen i trafikken. Hjemme på Als kører vi stille og roligt. Herovre er det med jargonen, ’flyt dig dit røvhul’, mente komikeren, der snart er på gaden med en biografi.

Mobbedreng på 300 sider

– Det er en ordentlig mobbedreng på næsten 300 sider. Den omhandler mit liv, og der er masser af billeder, afslørede han videre.

Bolig til salg

Kunstnerparret har siden 2008 boet på landstedet Harbæksgaard i Skovby på det sydlige Als, men det er sat til salg for knap 4 mio. kroner.

Herligheden består af et bolig- og grundareal på henholdsvis 410- og 8.999 kvadratmeter.

Parret har tidligere meddelt, at de efter salget agter at blive boende i området.

 

Se flere billeder herunder:

Thomas Eje udgiver snart en ny bog om sit liv. Her står han med forsiden. (Foto: Kenth G. Madsen)

Thomas Eje er klar til prøverne på Tivolirevyen sammen med Rikke Buch, Lisbet Dahl, Rikke Bilde og James Price. (Foto: Kenth G. Madsen)