Kæmpe gallafest

Kæmpe gallafest

Danskernes yndlingsserie, ‘Badehotellet’, blev i aftes hyldet ved en stor gallapremiere i Imperial i København.

Over 50 skuespillere og holdet bag den populære serie var sammen med fans, samarbejdspartnere og andre gæster samlet til en festlig aften med premiere på de første afsnit af den sidste sæson.

‘Badehotellet’ har gennem snart ti sæsoner fortalt et stykke Danmarkshistorie set fra yderste klitrække.

Der blev grinet, krammet og holdt takketaler, da de mange fra ‘Badehotellet’-familien mødtes. Med den nye sæson når ‘Badehotellet’ op på imponerende 64 afsnit om livets og verdens gang i årene fra 1928-1946.

Den tiende og sidste sæson, der er på ni afsnit, afslutter en tv-serieæra i særklasse, som gennem årene har samlet danskerne i stort tal. Sæson 10 har premiere søndag 3. marts på TV 2.

På vej med nyt

På vej med nyt

Gennem otte sæsoner og 800 timer trak Jesper Buch sidste efterår stikket.

Udfoldelserne som populær investor i DR-flagskibet ’Løvens Hule’ blev foreløbigt indstillet.

Stoppede på toppen

– Det var fantastisk, og jeg stoppede på toppen, sagde den 48-årige erhvervsmand til nytomkendte.dk ved ’Danish Fight Night’ lørdag aften i Royal Arena.

– Jeg er stolt

– Jeg synes, vi har været med til at fremme iværksætteri. Og jeg er stolt over, at ’Løvens Hule’ bliver brugt i undervisningsmateriale i stort set alle kommercielle uddannelser i kongeriget Danmark, lød det videre fra Jesper Buch, der har foretaget flere gode investeringer.

Svært at sige

Hvilken af dem der har været bedst, er dog svært at spå om, fordi der ikke har været nogen ’exit’ endnu, forklarede han videre.

Den helt store

– Men ’Shaping New Tomorrow’ ser ud til at blive den helt store, mener han om virksomheden, der prøver at gøre hverdagen nemmere for mænd.

Mere tv

Jesper Buch er åbenbart ikke blevet træt af tv, og han løftede sløret for nyt.

– Der er måske noget på vej. Hvis det går i orden, kommer det til at handle om iværksætteri og ledelse, sagde han.

Stolte sangsøstre

Stolte sangsøstre

Selvom hun var favorit til at vinde Dansk Melodi Grand Prix, så kom det alligevel som en overraskelse for 26-årige Saba Lykke Oehlenschlæger, at hun rent faktisk kom til at løfte trofæet i vejret.

Mindst lige så glad

Men der var en, som var mindst lige så jublende glad.

Det var nemlig hendes tvillingsøster Andrea, der også er sanger.

– Hun er megasej og modig

– Jeg er megastolt, sagde den tidligere ‘Vild med Dans’-deltager til nytomkendte.dk ved premieren på ’Dune del 2’ i Imperial bio søndag aften.

– Hun er så megasej og modig, fortsatte Andrea.

Det store slag i Malmø

Saba Lykke Oehlenschlæger er nu gået i gang med næste skridt, som er forberedelserne til det store internationale slag i Malmø til maj.

Håber på en finaleplads

– Jeg har ikke hørt alle sangene, men vi tager af sted, og håber selvfølgelig på en finaleplads, lød det fra grandprix-vinderen.

Det går tiden med

 – Vi er i gang med at justere lidt, og jeg skal igennem nogle prøver for at finpudse det hele til showet i Malmø.

Kæresten var også med

– Det er det, som tiden går med nu, fortsatte hun, der udover tvillingesøsteren var ledsaget af kæresten Aviaya.

Saba og Andrea Lykke Oehlenschlæger samt Sabas kæreste Aviaya til premieren på ‘Dune del 2’ i Imperial bio. ( Foto: Kenth G. Madsen)