Janni Ree om Amalie-balladen: – Børnene er taberne

Janni Ree om Amalie-balladen: – Børnene er taberne

For kort tid siden blev Janni Ree henvist til exitskiltet af hendes tidligere slyngveninde fra ’Forsiderfruer’, Amalie Szigethy, 31.

Venskabet blev afsluttet ved en opdatering på Amalies Instagram:

– Janni ved godt, hvad hun har gjort. Jeg er bare nødt til at sige, at nu stopper det. Det er ikke sandt, når hun siger, at vi blot holder en pause. Vi kommer ikke til at ses igen. Og jeg kommer heller ikke til at lave tv med hende, selv om det er det, hun ønsker. Det er ikke fordi, vi er uvenner og der er heller ingen “hard feelings” herfra, det er bare definitivt slut mellem os, lød meldingen.

Ligger hen i det uvisse

Hvad den præcise årsag har været ligger fortsat hen i det uvisse, men da kendte.dk møder den 53-årige realitystjerne ved premieren på ’Spider-Man 3’ i CinemaxX København onsdag aften har hun kun hovedrysten tilovers for Amalies opførsel.

Også med baggrund i det parforholdsdrama, der tidligere har udspillet sig for offentligheden mellem Amalie og faren til de to døtre, Mikkel Skelskov, der tidligere i år ’bortførte’ børnene til Østrig.

– Hvad synes du om, hun har taget Mikkel tilbage?

 – Det kommer jo ikke bag på nogen. De involverer kommuner, familieretshuset og politiet. Tænk sig hvad staten skal bruge af ressourcer på deres forhold. Og de stakkels to børn. Jeg synes, det er mere synd. De er taberne, siger Janni Ree til nytomkendte.dk.

– Jeg havde forudset, hun ville tage Mikkel tilbage. Jeg har ikke talt med hende, og har ikke mere at sige til sagen, siger Janni.

‘Vild med Dans’-Katrine: Så ondt gør skilsmissen

‘Vild med Dans’-Katrine: Så ondt gør skilsmissen

De dannede par på dansegulvet i 2009-udgaven af ’Vil med Dans’, og endte med at blive smaskforelskede.

Men Katrine Bonde og Noam Halby meldte i februar ud på de sociale medier, at ægteskabet ikke holdt længere, og at de havde underskrevet skilsmissepapirerne.

Sammen har de sønnen Milas, 11 og den femårige datter Saga.

Svær situation

– Det er ingen hemmelighed, at det er en svær situation at stå i, siger hun til nytomkendte.dk, der torsdag aften møder hende ved premieren på Nykøbing Falster Revyen, hvor hun er koreograf.

– Vi er stadig gode venner, og der er ikke noget drama, understreger den 38-årige danser

– Vi besluttede at blive en bedre udgave af mor og far hver for sig, uddyber hun om årsagen til skilsmissen.

Børnenes base

De har valgt, at børnene skal have parrets fælles hus som fast base, mens forældrene på skift flytter ind en 7/7-ordning.

– Det er godt for børnene, men hårdt for os, erkender Katrine Bonde, der føler, at hun lever i en kuffert.

På farten hele tiden

– Hele tiden at skulle være på farten er hårdt, men jeg synes, det giver mest ro omkring børnene. Det er jo ikke deres beslutning, så vi har valgt at gøre det sådan, fortæller Katrine Bonde, der tæller ned til sommerferien.

– Jeg kan mærke, jeg har haft rigtigt meget at se til. Trænger til en sommerferie, og så vil jeg bruge tiden på at bearbejde nogle ting, siger hun.

Richard Ragnvald: Passer kun plejehjem

Richard Ragnvald: Passer kun plejehjem

Richard Ragnvald besluttede for få år tilbage, at han ville geare ned i antallet af optrædener.

Det fortæller dansktopsangeren til nytomkendte.dk ved premieren torsdag på Nykøbing Falster Revyen.

Glæder mange mennesker

– Jeg bliver snart 76, og karrieren startede i 1959, så jeg har været på byfester, blokvogne og alle steder. Den tid er nu forbi, men jeg glæder fortsat mange mennesker ved at tage rundt og synge på de danske plejehjem, siger sangeren til nytomkendte.dk.

Richard Ragnvald er fuldstændig opdateret med, at der findes 995 plejehjem i landet. Den eksakte viden skyldes, at han i coronatiden fik en liste over dem alle, så han kunne finde rundt og optræde på 350 af dem, mens alle andre af landets spillesteder var nedlukket.

Bliver stadig ønsket

En kæmpe succes og det hele blev sponsoreret af Salling Fonden og Bestseller.

– Jeg fortsætter med at synge et godt indarbejdet repertoire, der udelukkende passer til de ældre på plejehjemmene. Gode, gamle sange som de kan huske, siger han, der kan fejre et jubilæum med et af sine største hit, nemlig ’Kære Lille Mormor’.

Har sparet sammen

– Det er præcis 30 år siden, jeg indspillede sangen, og den bliver stadig ønsket i Giro 413, så den på den måde har tjent mange penge ind til gode og velgørende formål, lyder det videre fra Richard Ragnvald.

– Jeg har sparet sammen til min alderdom, men jeg hygger mig med at tage rundt, og det bliver jeg ved med til helbredet svigter, siger han.