Hylder ‘Oh Land’

Hylder ‘Oh Land’

Der hersker tilsyneladende ingen sure miner hos Lars Ankerstjerne,

Selvom han ikke blev valgt til ny ’X Factor’ -dommer efter Kwamie Liv

.- Tillykke med Nanna (Oh Land, red.). Det er klasse, jublede han til nytomkendte.dk ved premieren på musicalen ’Moulin Rouge’ i Falconer Salen på Frederiksberg.

Benhård til opgaven

’Oh Land’ takkede ja til opgaven at overtage rollen fra den kommende sæson af talent-konkurrencen sammen med Thomas Blachman og Simon Kvamm.

– Hun er den eneste rigtige, og benhård til opgaven, mente Ankerstjerne

– Dejligt at være foruden

 Ankerstjerne har selv været ‘X Factor’-dommer i 2018 og ’19 sammen med ‘Oh Land’.

– Jeg har lavet et par sæsoner med ’X Factor’. Det var skønt at prøve, men også dejligt at være foruden, erkendte den 39-årige sangskriver, der dog lod en dør stå på klem.

– Men man skal aldrig sige aldrig, om jeg en dag vender tilbage, men lige nu er jeg faktisk meget glad for min tilværelse, lød det.

Producerer musical med Seebach

Lars Ankerstjerne skriver normalt sange og producerer albums sammen med Rasmus Seebach.

De herrer har imidlertid kastet sig over en for dem helt ny genre, nemlig et musical-eventyr om ’Askepot’, der får premiere til marts næste år.

– Det går virkelig godt, og vi er her i aften for at lade os inspirere, fortalte han.

– Det er nyt land, og hvad har vi gang, tænkte Rasmus og jeg først. Men nu føler vi os utroligt meget hjemme i det, sagde Ankerstjerne, der har døtrene Leona på fire og toårige Roxie med ledsageren, skuespiller-hustruen Louise Kofoed.

 

Lars Ankerstjerne og fruen Louise Kofoed var ude at hente inspiration til musical-genren, som han er i gang med at producere sammen med Rasmus Seebach. (Foto: Kenth G. Madsen)

 

Har smidt krykkerne

Har smidt krykkerne

Kort før sommer faldt Sonja Oppenhagen så uheldigt, at hun flækkede en knæskal.

I en periode på 2½ måned har hun været ukampdygtig.

På operationsbordet

Det kom til at forpurre de igangværende optagelser af ’Badehotellet’, hvor hun skal opleves i rollen som Lydia i den afsluttende sæson af den populære TV 2-serie, som vises i 2024.

Uheldet gjorde, at den 74-årige ’Matador’-skuespiller måtte en tur på operationsbordet, hvorefter hun blev udstyret med benskinne og krykker.

Går fremad med genoptræningen

Hjælpemidlerne har hun nu lagt bag sig, og erklærer sig fit for fight igen.

– Dejligt at være tilbage, og det går fremad med genoptræningen, fortalte hun til nytomkendte.dk ved premieren på ’Moulin Rouge’ i Falconer Salen på Frederiksberg.

Lidt over halvvejs

Sonja Oppenhagen åbnede lidt op om optagelserne til ’Badehotellet’, som hun er i gang med at få indhentet efter uheldet.

– Vi er lidt over halvvejs, og kan se frem til en masse gode afsnit. Mere må jeg ikke røbe, lød det.

Spillede med vandreforestilling

I august optrådte Sonja Oppenhagen sammen med blandt andre idémanden Preben Kristensen og Laura Bro i en vandreforestilling på Børglum Kloster.

– Det gik rigtigt godt. Vi havde udsolgt, fortalte hun om udfordringen, der understreger, at hun kommet i gang igen

For tre måneder siden gik det mindre godt for Sonja Oppenhagen. Et uheld kostede Sonja Oppenhagen en tur på operationsbordet med sit ben. (Foto: Kenth G. Madsen).

Den sidste melodi

Den sidste melodi

En klezmer-musikduo spillede for, da kisten med Eddie Skoller blev båret ud af Messiaskirken i Charlottenlund.

I hans ånd

Det var lige i hans ånd med masser af musik, og det var der også under mindehøjtideligheden inde i kirken.

Familie, venner og bekendte kom for at sige farvel til den kære entertainer på en flot sensommerdag, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel.

Det kom dog som et chok for de kendte venner, herunder Jarl Friis-Mikkelsen, at den kendte entertainer ikke er her mere.

Efterlader sig fem børn

Den 27. august i en alder af 79 år sov musikeren imidlertid stille ind efter længere tids sygdom på Rigshospitalet i København.

Ved sin side var de nærmeste.

Eddie Skoller efterlader sig fem børn og sin store kærlighed, Dorrit Elmquist.

De var der også: