Sådan går det med ‘X Factor’-vinderen

Sådan går det med ‘X Factor’-vinderen

Den gyldne konfetti dalede smukt ned over Alma Agger for tre år siden efter sejren i ’X Factor’.

Musikken er stadig i hendes liv om end på et mere jordnært plan, afslører hun til nytomkendte.dk ved Roskilde Festivalen, hvor hun arbejder som frivillig.

God oplevelse

– Det er gået meget godt siden, og jeg fik jo en god oplevelse ud af ’X Factor’, lyder det fra den 23-årige festivaldeltager med en smule hæshed i stemmen.

– Jeg spiller med mit band, men jeg har ikke en pladekontrakt længere, fortæller hun videre.

– Det var sindssygt

– Men det er, som det skal være, siger Alma Agger, der netop havde oplevet Lukas Graham JammJam på Orange Scene.

– Det var sindssygt, og jeg har også set Kesi og andet til langt ud på natten, fortæller hun begejstret.

Stadig usikkert

I 2020 drømte hun om at studere til læge, men den drøm har hun ikke længere.

– Faktisk er jeg gået væk fra det, men er stadig interesseret i sundhedsområdet, forklarer hun, der måske kaster sig over studierne efter sommer

– Men nu må vi se om jeg kommer ind? Det er stadig usikkert. Ellers står den på arbejde og musik med mit band, fortæller ’X Factor’-vinderen.

Siden sejren har Alma Agger lagt stemme til sange i ‘Julemandens datter 2’ og Netflix-filmen ‘Til månen og tilbage’.

Og der er også kommet singlen ‘Uundgåelig’ ud af hendes medvirken i sangkonkurrencen.

 

 

Alma Agger var lidt hæs i stemmen efter tre dages festival og mange fede koncerter. (Foto: Kenth G. Madsen)

Skål! Jesper Binzer i bedste balance

Skål! Jesper Binzer i bedste balance

Med et glas i hver hånd så det ud til at herske en høj grad af balance hos Jesper Binzer, da nytomkendte.dk møder ham til Roskilde Festival.

– Jeg været i baren, og i stedet for at gå to gange, så er det dobbelt up med det samme, lyder det særlige motto fra den erfarne rocksanger og festivaldeltager, hvis cocktaildrink bestod af gin/tonic.

Derfor spiller han ikke

Hvorfor han ikke optrådte, men gik rundt i Backstage Village, skyldes en bestemt omstændighed.

– I denne weekend spiller vi af uvisse årsager ikke, og det er utroligt dejligt at kunne være her som tilskuer, siger den 56-årige rockmand, der har fået masser af inspiration fra alt andet end rockmusikken ved dette års festival.

Øre- og øjenåbner

– Jeg har set meget elektronisk musik i denne omgang, og det har både været en øre- og øjenåbner for mig. Så det har bestemt været spændende, forsikrer han.

 

Punkenergi

– Inspiration langt ude fra med punkenergi, der folder sig ud mede elektroniske instrumenter, beskriver han videre.

D-A-D ligger bestemt ikke på den lade side for tiden.

Er gået i øvelokalet

– Vi spiller hver weekend, og vi er glade og stolte af samtidig at kunne være i øvelokalet for at lave nye numre samt lave demooptagelser i studiet, fortsætter den 56-årige musiker om den musikalske produktion.

– Vi er oppe på 17 numre, og nu skal vi så i gang med at vælge ud.

– Den 1. september går vi rigtigt i studiet.

 

Jesper Binzer hyggede sig med kølige drinks og masser af ny musik på Roskilde Festival. (Foto: Kenth G. Madsen)

 

‘Alle mod 1’-værten: Her stammer hun fra

‘Alle mod 1’-værten: Her stammer hun fra

Stephania Potalivo.

Hendes navn har en umiskendelig klang af Italien, og det er fuldstændig korrekt gættet.

Faren stammer nemlig fra støvlelandet.

Og ved det igangværende Roskilde Festival fortalte ’Alle mod 1’-værten om overvejelserne med hensyn til, hvordan sommerferien skal tilbringes.

Svær beslutning

– Vi skal være i sommerhus med nogle venner, og så tager vi måske ud at rejse, men jeg har så svært ved at beslutte mig til noget som helst lige nu, sagde den 36-årige tv-vært i fint festivalhumør til nytomkendte.dk.

– Noget for mig

I 2018 blev hun gift med restauratør Nils Petter Bro, og han skal med på rejsen, når det kommer så vidt.

– Italien er sjovt nok noget for mig, men om det er her rejsen kommer til at gå til, vides ikke endnu, sagde Stephania, der har familie i regionen Le Marche ud til Adriaterhavet.

– Det er et rigtigt dejligt og undervurderet rejsemål, forsikrer Stephania.

– Vi ser på det. Jeg glæder mig til at holde sommerferie, og til efteråret kører vi ’Alle mod 1’-liveshows, sagde hun om planerne.

Stephania Potalivo oplevede Lukas Graham JammJam til Roskilde Festivalen fredag. (Foto: Kenth G. Madsen)