Skaber glæde i en svær tid

Skaber glæde i en svær tid

Der har ikke været så meget at grine af, siden Lille Palle sidste efterår blev ramt af en blodprop i hjernen.

Men forleden kom der en budbringer forbi boligen i Gilleleje, som skabte stor glæde i hans sind.

På grund af sygdom kunne Lille Palle ikke være til stede i Mariehaven i Ansager, hvor der fandt en prisuddeling sted for nylig.

Bundet til kørestolen

Så kollegaen Kristian Rusbjerg kiggede forbi Lille Palle i Gilleleje, hvor han bor, og overrakte ham ’Ærespris’ fra Danske Harmonikaspillere.

Det skete midt i en svær tid, hvor Lille Palle er bundet til kørestolen forårsaget af blodproppen.

Ramt af talebesvær

 – Lille Palle blev utroligt rørt, og han glædede sig til at hænge beviset op på væggen, lyder det fra Kristian Rusbjerg til nytomkendte.dk.

– Han er er ramt af lidt talebesvær, og kan ikke gå, men han har det godt, virkede glad, og får jævnlige besøg, fortæller budbringeren, der fik en god snak med harmonika-kollegaen.

Fik en pacemaker

Den 19. september sidste år rundede Lille Palle Andersen 80 år.

Det var dog kun de færreste, der vidste, at spillemanden ventede en helt særlig fødselsdagsgave, nemlig en pacemaker, så der igen kunne komme frisk gang i dikkeværket.

Operationen fandt sted kort efter den runde fødselsdag.

Men 1 ½ måned efter blev Lille Palle desværre ramt af en blodprop i hjernen, hvis eftervirkninger han stadig lider under.

Lille Palle fik glimtet i øjet tilbage, da han modtog Æresprisen for sin mangeårige indsats og udbredelse af harmonikamusik. (Foto: Privat)

– Jeg skal træne mine ankler

– Jeg skal træne mine ankler

Årets ti par er fundet til ’Vild med Dans’, og en af de kendte nydansere er Andreas Bo Pedersen.

Den 56-årige komiker dukkede i weekenden op som gæst til premieren på ’Pejseshow’ i Brædstrup sammen med Camilla Dalsgaard, som han kommer til at svinge rundt med i dansekonkurrencen.

Smugtræner

De to har allerede smugtrænet lidt.

– Vi har danset tre gange, så vi er i gang, afslørede Andreas Bo, mens hans professionelle dansepartner fulgte op.

– Vi er begyndt at lave strækøvelser. Jeg tror, det bliver superfedt, og at vi får en fest, mente hun om makkerskabet.

Alderspræsident

Andreas Bo konstaterede, at han er alderspræsidenten på holdet.

Faktisk ti år ældre, end den næstældste.

– Jeg har dog lyst til at lære og blive bedre. Det er en udfordring, sagde han, der gik til dans som barn på Fyn, hvor han oprindeligt stammer fra.

Glad for sin dansepartner

 – Jeg er vant til at spille håndbold og fodbold, så smidigheden er ikke i top til dans, så jeg skal sørge for at træne mine ankler, lød det om hjemmeopgaven.

Andreas Bo er glad for at have Camilla Dalsgaard som dansepartner af en særlig årsag.

– Camilla er god til mig. Direkte og ligefrem, og jeg behøver ikke være bange for, hvad jeg siger. Hun kan tåle alt, og er pædagogisk, mente han.

Lærebegærlig

Andreas Bo erklærede sig klar til at løfte opgaven.

– Det er en udfordring, og jeg vil gøre et ærligt forsøg på at gøre en god figur. Jeg er meget lærebegærlig, sagde komikeren.

 

Camilla Dalsgaard og Andreas Bo er et af de ti nye par i årets ’Vild med Dans’ på TV 2. (Foto: Kenth G. Madsen)

Peter Bellis enke om sorgen

Peter Bellis enke om sorgen

Det er altid svært at komme sig over tabet af et nært familiemedlem.

Og sorgen er der stadig hos June Belli, der sammen med sønnen Michel fredag aften deltog i premieren på ’Pejseshow’ i Brædstrup ved Vejle.

For første gang siden begravelsen af Peter Belli 18. juni i år, valgte enken og sønnen at komme lidt væk hjemmefra til et sted, de elsker, og har været mange gange før.

– Vi har det ikke specielt godt, erkendte den 74-årige enke til nytomkendte.dk sin tilstand, hvorefter Michel tog over.

Mor og søn tæt omslynget

– Det er en ny tid, vi skal vænne os til, fortsatte sønnen tæt omslynget med sin kære mor, der havde overskud til at supplere med yderligere kommentarer.

– Det har været nogle hårde måneder, sagde hun videre.

Betyder meget

June og Peter Belli har nærmest været fast inventar på Pejsegården i Brædstrup.

Netop her har de nemlig oplevet mange hyggelige stunder, og det var grunden til, at hun vendte tilbage på premiereaftenen for det sjove ‘Pejseshow’.

– Vi er kommet her igennem 50 år. Det betyder rigtigt meget at være her. Det er vores andet hjem og helt specielt, lød det fra June Belli.

‘Den sidste sang’

Kort før Peter Belli døde i en alder af 79 år indspillede han ’Den Sidste Sang’ sammen med sin 49-årige søn Michel.

– Publikum har taget godt imod den. Den bliver lyttet til på YouTube og spillet i radioen. Det er jeg virkelig lykkelig for, vi nåede at gøre, sagde Michel Belli, der også optræder med sang og musik ligesom sin kendte far gjorde det i en menneskealder.

 

Michel Belli tog sig godt af sin June Belli. De mistede deres elskede far og mand, sangeren Peter Belli i juni. (Foto: Kenth G. Madsen)