’X Factor’: Sådan har hun det nu

OCD-ramte Sara Pernille Høgh hjælper nu andre igennem deres psykiatriske lidelser

af | jan 5, 2024 | Kendte, X Factor

Dommerpanelet blev blæst bagover, da Sara Pernille Høgh fredag aften optrådte med Kate Bush-nummeret ’Running Up That Hill’.

Angstlidelse

Det skete kort før ’X Factor’-deltageren havde fortalt, hvordan hun som teenager led af OCD. (Angstlidelse hvor tvangstanker og tvangshandlinger fylder meget, red.)

Gentage og røre ting tre gange

 – Det startede uskyldigt med at jeg skulle gentage og røre ting tre gange. Så begyndte det at brede sig til, at alt skulle ligge lige og andre rituelle ting. Jeg gik også rundt med en angst for familiens ve og vel, afslører den 27-årige sangfugl til nytomkendte.dk, og fortsætter:

Ked af det og træt

– Det udviklede sig til, at jeg ikke kunne være til stede, var ked af det og træt, beskriver Sara, der først kom i behandling 1½ år efter udbruddet af OCD.

– Det tog noget tid

– Det var svært både før, under og efter, hvor jeg skulle arbejde for at komme ud af det. Det tog noget tid, men det lykkedes, lyder det fra Sara, der siden blev kureret, og ikke har haft behov for yderligere behandling.

Kan godt vende tilbage

– I dag har jeg det supergodt. I nogle pressede situationer kan det godt vende tilbage, men jeg har fået en nogle redskaber, så jeg kan lægge låg på, siger hun, der til daglig arbejder som ’recovery-mentor’, hvor hun hjælper folk, som er i et psykiatrisk forløb.

Det startede på efterskolen

Interessen for sang og musik blev næret på efterskolen, hvor hun kom på musiklinjen.

Kureret for sceneskræk

– Her fik jeg en god lærer, der kurerede min sceneskræk, så jeg turde optræde. Jeg har sunget solo til en del på bryllupper, runde fødselsdage og konfirmationer, siger hun, der privat har kæreste og hund.

Sara havde en strålende optræden med sin Kate Bush-sang. (Foto: TV 2)

Se andre indlæg

Det skal der ske nu

Det skal der ske nu

Efter en flot sejr i ’X Factor’ er Helene Frank snart tilbage i skole-hverdagen