Ibi Støving har igennem 20 år løftet værtsroller senest som quizvært i ’Alle mod Alle’ på Discovery+ samtidig med udfoldelser som model og skuespiller.
Men nu har hun taget et nyt skridt.
At bestemme selv
– Det er ikke slut, men det er fedt at kunne bestemme selv, og prøve noget andet, sagde den 48-årige ’Date mig Nøgen’-vært til nytomkendte.dk ved premieren på ’Den Grænseløse’ i Imperial.
Mental sundhed
– Jeg skriver på et manuskript, og det handler om PTSD (posttraumatisk stress, red.).
– Jeg interesserer mig rigtigt meget for mental sundhed, sagde hun, og fortsatte:
Sindssygt vigtigt emne
– Jeg har haft nogle ting i mit liv, hvor jeg godt kunne være røget ned ad sådan en glidebane.
– Og det er et sindssygt vigtigt emne, lød det videre fra forfatter-spiren.
Sådan er det kommet i stand
Ved pressemødet forud for ’Alle mod Alle’ sidste år i august løftede hun sløret for, hvordan manuskript-skrivning er opstået.
Elsker at skrive om natten
– Jeg har skrevet siden, jeg var ganske ung, og elsker at gøre det i nattetimerne, fortalte hun om sit drama-manuskript, som hun håbede, kunne ende ud i en spillefilm.
Alenemor
Privat er hun single og alenemor til 16-årige Anakin, som hun har med den svenske nu tidligere fodboldspiller Tobias Grahn, 43.